Velkommen
LAVIA Odder’s formål er at give mennesker med handicap mulighed for at dyrke idræt på lige fod med andre – dog under særlige hensyn, hvis der er behov herfor. Endvidere er det Lavia Odders’s formål at give medlemmerne mulighed for et netværk udenfor bosteder, arbejde m.v. – et værdifuldt element i livet på lige fod med andre mennesker.
I Lavia Odder er der plads til alle. Både dem med ambitioner om internationale toppræstationer og dem, der dyrker idræt for motionens og samværets skyld.
De fleste medlemmer har blivende fysiske eller psykiske handicaps, men vi byder også medlemmer uden handicaps – f.eks. søskende eller pårørende – velkommen.
Lavia Odder er medlem af Parasport Danmark og får økonomisk støtte fra Odder Kommune.
Lavia Odder tilbyder:
- Træning i svømning og bowling
- Deltagelse i Parasport Danmarks 4-6 årlige stævner – samt eventuelt DM og Special Olympics Idrætsfestival (hvert andet år)
- Et godt kammeratskab med arrangementer og udflugter
Følg Lavia Odder på Facebook: Nyheder, ændringer i trænings- eller stævne tider, referater fra stævner, billeder med meget mere.